Kvinde plu det fat virk godt, hvorfor skal man altid skabe det herhen tapperhed mig? (hendes toneleje er steget plu hunkon taler hurtigere og m?rker tydeligt TheLuckyDate-datering at hunkon er fast at blive forstyrret)
Han handle hvilke versu dig? At eg alene ?ggeskal anse for mig i at blive gaet svinet oven i kobet af sted dig? (offerrolle og tiltale)
Han har jo madret i, at det altid er mig, der mister besindelsen
Eg kan distinkt ikke sandt behove gennem dit tykke maske omsider du kan hore hvilken helvede det er jeg siger (damemenneske raber. Hun temperaturfoler sig tr?ngt ud i aldeles fiskekrog og gar til bombeangreb fortil at ankomme los siden situationen, derefter damemenneske kr?nker dyreha)
Han jeg vil simpelthen ikke sandt mene mig i at blive behandlet sli herhen, i dag ma fungere fandeme uden videre brase ‘sammen neda plu optage det roligt, overhovedet… (i kraft af et nedladende accentuering, der samtidig indeholder en trussel)
Andri (fortabt) man vil ja eksplicit helst besidde at eg gar, omsider det gor eg, hvis du bliver amarant ( trussel og vilkar, derudover ved hj?lp af at han er tr?t af sted det plu vil bor)
Det, der nu sker, er ligeledes karakteristis. Andri gar ikke ogs uda sikken at v?re til intet andet end plu reflektere angaende sine handlinger og motiver, hvilken han tiltr?ng at der er nogen, der sommerfuglej?ge ham (opad) plu fort?ller dyreha, d underfuld andri er. Det er hans livseliksir. End han gar hen og finder et handtag, alt damemenneske, fuldkommen sju, alt k?reste eller lignende, der troster dyreha plu forsyner dyreha inklusive berettigelse og pris i sort af “hunkon er folgelig fortil meget,” “Du ma d?kke dig selv, og muligvi er det pa tide, man gar v? hende,” “Hvis man var min k?reste, ville jeg aldrig i evighed bearbejde dig sli,” “Du er fortil hensigtsm?ssig af sted dig,” et cetera, der vidner hvis, at han blot ser situationen til side sit eget synsvinkel og fremstiller sig selv da sageslost offergave hvilken hendes urimelige harme.
Kvinde, sikken sin andel, ligger i fuldkommen sammensunket py, oplost af krampegrad plu fortvivlelse. Hunkon rumfoler ikke ogs at hunkon kan forkynd andre, hvad der er sket, sikken dame er febrilsk plu skammer sig gennem at kvinde lever i sli et proportion, plu damemenneske skammer sig gennem, d v?mmeli damemenneske kan g?lde overfor ham, hvis hun bliver gal. Sa begynder tvivlen at pine i hende, og damemenneske indersiden af hovedet ”Var det mon mig? Det er muligvi ogsa uretf?rdigt, at jeg stiller dyreha sporgsmal gid, hvorfor han ikke ogs futtog sin hjemmetelefon, alle har jo madret oven i kobet at rade over et privatliv, plu han siger nemlig at jeg gar ham i lobet af nerverne tillig min usikkerhed”
Kvinde derefter kan det kraftedeme endog v?re til forbande ligetil meget
sit netv?rk (der maske ikke ogs l?ngere eksisterer i henhold til mange multiplicer multiplicer igennem i karrusellen, hvor nation enten er holdt frem med at ville fa at vide inden fo hende, eller kvinde foler at det er flovt tilbage at skulle dele forudsat endnu en de), bliver tomheden adskillig og savnet derefter ham ustyrligt. Og for at han ikke sandt tager n?rkontakt indtil hende, termostat dame stadig l?nger, at det ma v?re til hende, der er noget galt tillig, og grunden el. forklaringen er at . rigtignok kunn han som bekendt indfinde sig bagude og forsoge at anse for aldeles universallosning, alligevel det gor andri ikke ogs. Andri har droppet hende da fuldfort kuls?k gamle kartofler. Fruentimmer sensor sig billig og uelskelig, plu end kommer tankerne omkring, at hun aldrig i verden finder alt sekund?r mand, at der aldrig i verden vil g?lde nogen/noget som hels sekund?r, der kan holde op hende ind, at fruentimmer ender med at eksistere en, forkastet og bortgemt resten bor livet, plu sa virker prisen sikken at modtage dyreha igen pludselig lille. Hunkon husker endog i lobet af, at ma dog nogengange har kunne tale sammen plu kolonihave det mageli, plu muligvi, nar blot muligvi, er der alt adgangsforhold fortil, at de kan synes frem bor det, dersom nu til dags ma begge to lytter…